I 2002 i Odense blev handelsvirksomheden Agro Bizz A/S grundlagt med fokus på gød-ningsimport med salg direkte til danske landmænd og den danske grovvarebranche. Videre flyttede virksomheden i 2010 til nye lokaler på Emmelev Mølle i Otterup på Fyn, hvor virksomhedens aktiviteter blev udvidet til handel med landbrugsafgrøder. I 2013 blev Agro Bizz A/S opkøbt af det svenske landbrugskooperativ Lantmännen og skiftede i den forbindelse navn til Lantmännen Agro A/S.

Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende aktør inden for landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer. Vi ejes af 17.000 svenske landmænd, har 12.000 medarbejdere, er aktive i mere end 20 lande og omsætter for 70 mia. svenske kroner om året. Med base i korn forædler vi markens ressourcer til et livskraftigt landbrug. Nogle af vores mest kendte varemærker inden for fødevarer er AXA, Schulstad, Hatting, AMO, FINN CRISP og Kornkammeret. Vores virksomhed er grundlagt på viden og værdier, som har eksisteret i generationer hos vores ejere. Gennem forskning, udvikling og aktiviteter i hele værdikæden tager vi sammen ansvar fra jord til bord – læs mere om Lantmännen her.

Lantmännen Agro A/S er i dag placeret i Nyborg på Fyn og råder over flere strategisk placeret lagre i Jylland, på Sjælland og Lolland-Falster til henholdsvis korn og gødning. Der beskæftiges i alt otte medarbejdere på områderne handel, logistik, afvikling og økonomi. Hver medarbejder er specialiseret og er i besiddelse af stærke ressourcer og kompetencer kombineret med ét stort branchekendskab. Den flade organisationsstruktur medfører, at Lantmännen Agro A/S hurtigt kan reagere og optimere samt være i stand til at skræddersy løsninger til hver enkelt landmand – dét er værdiskabende.

Hovedaktiviteten består af indkøb af en lang række landbrugsafgrøder direkte fra de danske landmænd over hele Danmark, der afsættes til forskellige formål på både de nationale og internationale markeder, som dækker over landbrug, foderproducenter, malterier, korn- og rapsmøller og proteinproducenter. Derudover tilbydes der ét bredt sortiment af handelsgødninger, vår- og vintersæd, frø og efterafgrøder samt planteværnsmidler, som indkøbes fra anerkendte leverandører.

Lantmännen Agro A/S bestræber sig altid på at give en fair pris og være den bedste samhandelspartner for derigennem at skabe tilfredshed og værdi for begge parter.